Har du styr på, hvad et holdingselskab er?

holdingselskab

Iværksætterverdenen kan virke meget indviklet, hvis ikke man har navigeret rundt i den i noget tid, eller på anden måde har erhvervet kendskab til en masse faglige begreber. Hvis du selv er iværksætter, har du måske stødt på betegnelsen ”Holdingselskab”. Er du blevet lidt nysgerrig på, om sådan et selskab måske er fordelagtigt for dig, kan du blive lidt mere oplyst gennem denne artikel.

Holdingselskabet skiller sig ud

Et holdingselskab skiller sig ud fra andre selskaber. Du kender måske de gængse:

  • Enkeltandsvirksomhed
  • Anpartsselskab (APS)
  • Aktieselskab (A/S)
  • Interessentskab (I/S)

Alle disse virksomhedsformer har det til fælles, at de har en eller anden form for drift. Det kan både være med produktion af varer, som detailled eller serviceydelser. Det ser lidt anderledes ud med et holdingselskab. Dette er nemlig en virksomhed, der ikke har nogen drift. Man opretter typisk et sådan selskab som en slags moderselskab for flere virksomheder. Det er de virksomheder, der hører under moderselskabet, der har en form for omsætning og drift.

Et holdingselskab ejer anparter eller aktier i forskellige virksomheder. Dette gælder dog kun aktieselskaber og anpartsselskaber. Det kan altså ikke eje dele af en virksomhed, der er personligt ejet. Dette skyldes, at en enkeltmandsvirksomhed anses for at være samme enhed som privatpersonen, der står som ejer af denne virksomhed. Denne personlige ejer hæfter personligt for alt i forbindelse med sin virksomhed. Et moderselskab bruges ofte til at investere i de virksomheder, som det har anparter eller aktier i. Disse virksomheders resultater har ikke en direkte indflydelse på selskabets eget resultat.

holdingselskab

Momsregler

Reglerne for moms er således, at man kun skal momsregistreres, hvis man har en omsætning på over 50.000 kr. om året. Da denne type selskab ikke har nogen drift og dermed heller ikke nogen omsætning, skal den ikke momsregistreres.

Hvad er så den store fidus i at oprette et holdingselskab?

Man opretter ikke kringlede virksomhedsprojekter og ekstra dokumentation og bogføring uden mening. Der er naturligvis en meget stor fordel i at oprette dette selskab. Det er nemlig således, at man skattefrit kan overføre overskuddet fra driftsselskaberne til dette. Den eneste forudsætning for dette er, at selskabet ejer mindst 10 % af driftsselskabet.

Pengene er bedre sikret i et holdingselskab. Er man så uheldig, at et af driftsselskaberne går konkurs, skal man ikke bekymre sig om at miste de penge, der er overført til selskabet. Driftsselskabets status og situation har nemlig ikke indflydelse på moderselskabet i denne forbindelse.

Det er muligt at være flere holdingselskaber om samme driftsselskab. Dette er et taktisk smart træk, da ejerne af disse selskaber kan trække hver deres del af udbyttet fra driftsselskabet ud til sit holdingselskab, skattefrit. Der er med andre ord nogle ret store skattemæssige fordele ved at oprette disse selskaber.

Generationsskifte i en virksomhed

Er der tale om en familieejet virksomhed, der skal til at have et generationsskifte, er det også en fordel, at der er tale om et sådan selskab. Herved kan selskabet nemlig deles op i det antal arvinger, der skal fortsætte driften af virksomheden.

Du vil måske også kunne lide