Skydedøre som dekorativ rumdeling

skydedør

Når du har relativt få kvadratmeter til rådighed i din bolig, så har det stor betydning, for om det også føles småt at bo der, hvordan rummene er indrettet, og hvordan mulighederne for opbevaring er. I den forbindelse kan en skydedør være den ideelle løsning, både når det kommer til at dele kvadratmeterne ind i forskellige rum, og når det gælder åbne- og lukkeforholdene ind til opbevaring af for eksempel din garderobe. Her kan udvalget fra https://vinduesgrossisten.dk/skydedoere være et godt bud på et varieret udvalg af skydedøre, hvor du kan regne med at kvaliteten er i top. Nedenfor kan du læse mere om, hvordan du i øvrigt kan indrette dig med skydedøre i din bolig.

Skydedør på specielle mål

Har du en rodet reol fyldt med alle de ting, som du ikke ved, hvor du ellers skal gøre af? Eller har du en første sal, hvor der er skråvægge til alle sider? Så kan det være en god idé at bestille din nye skydedør efter specielle mål. I den forbindelse skal du selvfølgelig måle både højde og bredde, men du skal også huske at måle karmene, ligesom du skal huske at gøre plads til fuge. Når du på den måde selv designer din dør, så har du samtidig mulighed for at skabe lige præcis det udtryk, som du ønsker, der skal være i det pågældende rum. Det skaber potentiale for at din nye skydedør, bliver en dekoration i sig selv.

Tænk funktionelt og kreativt med en skydedør

Hvis du netop står og skal til at flytte ind i din længe ventede nye lejlighed i det pulserende storbyliv, så sørg for at tænke opbevaring ind i din indretning fra start af. Et rum vil altid virke mindre end det er, hvis der står ting synligt fremme i alle hjørner og kanter af din bolig. Her kan en gulv-til-loft skydedør medvirke til at sænke det visuelle støjniveau, og dermed være med til at skabe ro i rummet.

Forestiller du dig, at hele eller dele af din garderobe skal gemmes væk bag en skydedør, så kan du skabe ekstra muligheder for opbevaring af for eksempel dine tasker ved at montere knagerækker på bagsiden af døren.

En praktisk løsning til de varme sæsoner

Når det er sommer, er det naturligvis tid til at nyde, at du kan være udenfor, uden at du først skal trække i en masse varmt overtøj. I den forbindelse er det altid rarest at kunne have døren stående åben, uden at den fylder en masse i hverken inde- eller udeområdet. Hvis du for eksempel har en lille altan, så kan en traditionel dør hurtigt komme til at tage en masse plads, hvis den åbner udad. Med en skydedør er det ikke et problem, for den lægger sig bare langs den eksisterende væg, hvilket, ud over at være praktisk, også er en mere æstetisk pæn løsning at se på.

Der er altså et væld af forskellige muligheder for at gøre skydedøre til en både praktisk og flot tilføjelse til boligen med minimal plads, såvel ude som inde.

Du vil måske også kunne lide