Bliv klogere på Smart Home belysning

lampegiganten

Det er smart, og det er fremtiden. Der er allerede mange, der har stiftet bekendtskab med en eller anden form for smart teknologi i hjemmet. Det kunne eksempelvis være via Google Home eller Phillips Hue, som du måske har stiftet bekendtskab med? Det effektiviserer hjemmet og kan gøre din dagligdag nemmere og mere tryg. Der er mange, der allerede er med på ideen om et teknologisk og intelligent hjem. Er du?

Fordele ved smart belysning

Et godt sted at starte, når det gælder teknologier i hjemmet, er smart belysning. Det kan du eksempelvis implementere ved hjælp af Phillips Hue. Det er et smart system med intelligente pærer, som fungerer ved tilkobling til dit netværk. På denne måde kan du kommunikere med dine lamper via din telefon eller tablet. Også når du ikke er hjemme. Det kan give en stor tryghed for mange, at de kan tænde og slukke lyset uden at være hjemme. Det kan være for at sikre dig, at alt lyset er slukket, når du er taget afsted, men det giver dig også muligheden for at kunne tænde og slukke lyset, når du eksempelvis er ude og rejse, så det ligner du er hjemme. Det kan være med til at forebygge indbrud.

Sådan installeres Phillips Hue

For at komme godt fra start med de nødvendige elementer kan du købe et Starter kit hos lampegiganten. Dette sæt indeholder tre pærer, en bridge til at forbinde til dit netværk, en dæmperkontakt, strømforsyning og et LAN-kabel. Med disse få elementer er du altså klar til at få installeret tre lamper smart. En vigtig detalje er, at du kun kan betjene lamperne via din nye Hue app. Der er dermed ikke nogen knapper eller andet tilknyttet, som du kan benytte dig af. Hvis du gerne vil have muligheden for at kunne tænde og slukke lyset, som var det en almindelig kontakt, skal du tilkøbe det, der hedder en Hue Dimmer Switch. Fordelen ved en Dimmer switch fremfor en normal kontakt er, at den er batteridrevet og derfor ikke kræver strømforsyning. Du kan derfor placere din Hue Dimmer Switch lige, hvor du har lyst og rykke rundt på placeringen af den. Du kan også tilkøbe en bærbar form for knap, kaldet Hue Tap, som du kan tage med dig rundt i huset. Her er du altså heller ikke afhængig af appen, men du har stadig en fleksibilitet i forhold til, hvor du befinder dig i huset.

Din Phillips Hue app

Inde på appen kan du oprette de forskellige rum, du har i huset. Dine lamper kan du så placere i rummet på appen og på denne måde styre lyset i det specifikke rum. Det kan eksempelvis være, at du har fået opsat en Hue pære i lamperne i soveværelset og på badeværelset. Fra appen er det nu muligt at justere lysniveauet i de to specifikke rum samt regulere lysets farve. Du kan via appen tilpasse dine indstillinger til lyset, så de passer til dine behov og rutiner.

Du vil måske også kunne lide