Hvilke kilder skal du gå til for mode tips?

fashion

Der er rigeligt med mode tips at finde på nettet og de sociale medier i dag for interesserede sjæle. Men selv de mest modeglade i blandt os har ikke tid til at fordøje alle disse mode tips. Og selv hvis vi havde, er der meget af det, der modsiger hinanden.

Hvilke kilder skal du derfor gå til, når det kommer til mode tips? Det er det centrale spørgsmål vi vil forsøge at besvare i denne artikel. Læs med her hvis du er en modeglad person med alt for travlt et skema og er forvirret over, hvad der er det bedste sted at få mode tips fra.

Hvilke berømtheders stile kan du godt lide?

En Hollywood stjernes tøjstil er lige så godt et sted at starte, som ethvert andet. Og hvis du følger bare en lille smule med i Hollywoodstjerners liv er det formentlig allerede én berømthed eller tos stil, som du rigtig godt kan lide.

Det er vigtigt at minde sig selv om, at man aldrig vil kunne få præcis samme stil som disse stjerner. For det første har de ofte langt flere penge at gøre godt med, end du har. Og derudover har mange af dem også personlige stylister, som hjælper dem med at gøre sig klar til de helt store arrangementer i deres liv.

Men, blot fordi der er så stor en forskel på deres og dit liv, betyder det ikke, at du ikke kan drage inspiration fra dem. Det kan for eksempel være, at du beundrer den måde en bestemt kendis altid formår at få oversized hoodies til at se fænomenalt ud på deres spinkle krop? Eller måske elsker du det faktum, at en anden kendis ikke er bange for at gå i skørter eller ‘feminine’ farver, selvom de er en mand?

På din egen måde kan du godt prøve at indføre disse elementer i din egen tøjstil – uden at det bliver tro kopier af de outfits disse kendisser går med.

fashion

Er der nogle modeblogge du foretrækker?

Modeblogge kan være en anden god kilde til inspiration og mode tips. Det kan for eksempel være, at der er en bestemt blog, du bryder dig mere om end andre, fordi indholdet er ekstremt relevant for dig eller du identificere med personen bag bloggen.

Måske du selv er asiatisk indvandrer i et vestligt land og kan identificere dig med de kampe, som en bestemt asiatisk person bag en bestemt blog også har? I så fald kan sådanne blogge blive til meget mere end bare et sted at hente mode tips. Det kan blive til et sted, hvor man kan blive bekræftet i sine egne oplevelser og føle sig hørt på et meget grundlæggende menneskeligt niveau.

Det er det smukke ved mode; det er meget mere end bare nogle stykker tøj sammensat på den rette måde. Det er kreativitet og identitet bundet tæt sammen i form af en smuk indpakning.

Og netop fordi mode handler så meget om identitet, er det vigtigt også at lytte til sine egne. De mest indflydelsesrige mode tips bør komme fra dig selv og din egen mavefornemmelse. Hvordan har du lyst til at udtrykke dig i dag?

Du vil måske også kunne lide