Den rette indretning af badeværelset kan skabe en afslappende atmosfære

indretning af badeværelse

Ville det ikke være skønt med en indretning af badeværelset, som inspirerer dig til at tage et langt karbad efter en lang dag på arbejdet? Prøv at lukke dine øjne og for en kort stund overveje, hvordan det vil føles at have et badeværelse, som du har lyst til at tilbringe timevis af afslappende kvalitetstid med dig selv i.

Med den rette indretning af badeværelset kan du opnå dette. Læs med her for at se hvordan du skaber netop sådan en indretning.

Tænk afslappende farver

Hvis du gerne vil skabe en afslappende indretning af badeværelset bør du også tænke i afslappende farver. Vi mennesker er meget visuelle væsener og bliver foruroligende meget påvirket af de farver, som vi omgiver os med – hvoraf nogle bliver påvirket mere end andre.

De afslappende farver på dit badeværelse bør komme til udtryk på den maling eller farve af fliser du har på væggene. Men det bør også komme til udtryk i de små detaljer, du har rundt omkring på dit badeværelse; håndklæderne, sæbedispenseren og toiletbørsten.

Bestem dig for hvilke blide farver du gerne vil have på badeværelset, vær sikker på at de komplimenterer hinanden og begynd langsomt at skifte dine gamle ting ud med nye produkter i disse farver og nuancer.

indretning af badeværelse

Skab planteliv – eller illusionen deraf

Vi må huske på de rødder, vi mennesker har; vi er i bund og grund ikke født til at tilbringe så meget tid indenfor og væk fra naturen. Det er derfor en god idé at bringe naturen (eller illusionen deraf) med ind i vores hjem.

Synet af planter gør os mere afslappede og kan få os til at føle os bedre tilpas – uanset om disse planter så er falske eller ej. Hvis de ser ægte nok ud, vil du ikke tænke så meget over, hvorvidt de er lavet af plastik eller ej.

Det er en god idé at overveje at have blot en enkel ægte plante eller to stående på dit badeværelse. Det kan nemlig være med til at rense luften og give en anden atmosfære i rummet. Bare vær sikker på at det er planter der kan klare de dampbade du af og til får dig! Resten af planterne kan sagtens forblive plastikplanter.

Afslappende lys

Hvis din drøm er at bruge badeværelset som din egen lille private spa efter en lang og hård dag på jobbet, så er det en god idé også lige at overveje, hvilket lys du har derude.

Omkring spejlet vil det være en god idé at bevare det skarpe lys, så du kan se dig selv ordentligt på de mørke vintermorgener. Men prøv at se om du kan finde et system, hvor du har mulighed for et slukke dette lys, imens du lader et andet og blidere lys være tændt i loftet.

Det er de færreste, der kan slappe ordentligt af, hvis der er en skrigende elpære, der skinner oppe i loftet. Investér derfor i en glødepære, der kan kaste et langt blidere lys og gøre det mere behageligt for dig, når du tager et karbad.

Du vil måske også kunne lide