Et aktivitetstæppe er en nødvendighed hos de små børn

Når du skal lave den famøse liste over alle de nødvendigheder der er i forbindelse med en lille ny, så bør der som minimum også være beskrevet et aktivitetstæppe. For så snart at din baby selv kan holde hovedet, så er det vigtigt at komme ned på maven og ligge på gulvet så meget som muligt i løbet af dagen. Det er vigtigt i forhold til den kommende selvbevidsthed at mærke sin egen vægt mod gulvet, samtidig med at det styrker koordinationen, motorikken og generelt styrken i muskulaturen, så den lille ny med de bedste forudsætninger med tiden kan lære at sidde, kravle og gå. Dog kan det være noget kedeligt at ligge på et kedeligt og ensfarvet gulv i længere tid ad gangen, uden nogen aktivitet og det er her at aktivitetstæppet kommer ind i billedet. Et aktivitetstæppe baby kan nemlig være fyldt med farver, dimser og legetøj der kan side lyde og har forskellige former samt strukturer som kan skabe interesse for barnet og samtidig være med til at stimulere sanserne. 

Et aktivitetstæppe er godt for ryg og nakkemusklerne 

Det at ligge på maven i løbet af dagen er vigtigt allerede fra din baby er få uger gammel. Her er der mulighed for at få en nødvendig afveksling fra det at ligge og sove mange timer på ryggen eller ligge i forældrenes stolte arme det meste af tiden. Derudover er det med til at styrke ryg musklerne samt nakke musklerne. Det at ligge på maven og holde hovedet selv, kigge op og eventuelt triller rundt kræver daglig træning og samtidig er det den perfekte forberedelse til at kunne både kravle og senere hen gå. Barnet skal syntes det er sjovt at ligge på maven og udover at aktivitetstæppet er en smule blødere og mere behageligt end gulvet, så skulle det også gerne være relevant og spændende for selv de helt små. 

Fra spæd til lille tumling kan et aktivitetstæppe glæde 

Allerede fra at baby er få uger gammel og små småt kan begynde at holde hovedet på egen hånd, er det relevant at anvende et aktivitetstæppe. Som udgangspunkt vil du også kunne anvende det lige indtil dit barn ikke har lyst mere. Som regel vil der her være tale om en alder hvor det at kravle omkring og det at blive lidt mere mobil, fjerner en smule fokus fra aktivitetstæppet, da mulighederne for at undersøge den nye store verden kan virke en smule mere tiltalende. Dog er der her tale om et stykke udstyr eller legetøj, som kan anvendes i en stor del at babyens udvikling og som endda kan tages med på tur, for at give tryghed og stimulans med det velkendte tæppe, hvis du eksempelvis er på besøg hos eventuelt familien, mødregruppen eller veninderne. Faktisk vil det mere eller mindre næsten være helt uundværligt med et aktivitetstæppe til den lille ny. 

Du vil måske også kunne lide